Ballonjakken fra Petitknit

Der er bare nogle strikkeprojekter, der sætter sig lidt ekstra i hjertet. Ballonjakken fra PetitKnit er helt klart et af dem for mig. Jeg har nemlig strikket hele to ballonjakker, og har allerede en mere på vej i tankerne. Og ja… jeg indrømmer det gerne: den første var slet ikke nok. Det er en virkelig dejlig opskrift, og så er ballonjakken bare så alsidig – jeg bruger den som en almindelig cardigan og som overgangsjakke når årstiden byder det.

Den første ballonjakke – klassisk og tryg

Min første ballonjakke strikkede jeg i Karisma fra DROPS Design. Et virkelig klassisk valg, men nogle gange er det også bare det, der fungerer allerbedst. Karisma er slidstærkt, holder formen og føles behageligt på kroppen – især til en tyk sweater, man faktisk gerne vil bruge igen og igen. Når man strikker ballonjakken i Karisma, så strikkes den kun i 1 tråd, og det er derfor en meget billig løsning. Dog vil jeg sige at den er lidt til den tunge side. 

Jeg kan tydeligt huske processen. Aftener i sofaen, lidt Netflix i baggrunden, masker der stille og roligt voksede frem. Ballonjakken er sådan et projekt, retmaskerne bare kører derudaf og der er mange af dem. Det er tryg-strik, men uden at være kedeligt.

Da jeg tog den på første gang, tænkte jeg bare: okay, den her bliver en favorit. Og det gjorde den.

 

Ballonjakke i Drops Air og Sandnes Tynn Silk Mohair

Den næste ballonjakke i en mere let og blød version

Denne version er noget helt andet. Let som en sky, blød på en måde, hvor man næsten ikke kan lade være med at ae sit eget ærme (du ved, når man lige opdager, at man står og gør det helt ubevidst 😄). Ballonformen bliver mere blød og drømmende, og jakken føles mindre “jakke” og mere som et varmt kram.

Den tog lidt længere tid, synes jeg – måske fordi jeg var ekstra omhyggelig. Eller måske bare fordi jeg nød processen endnu mere anden gang. Jeg strikkede den dog lidt mindre, da jeg synes varianten i Drops Karisma blev til den store side, og jeg går ofte en størrelse ned når jeg strikker Petit Knits opskrifter. 

To jakker – to stemninger

Det sjove er, at selvom det er samme opskrift, så er det to vidt forskellige jakker.

  • Karisma-versionen er robust, hverdagsagtig og perfekt til udeliv og praktiske dage.

  • Air + silk mohair-versionen er blød, let og lidt mere “jeg bliver lige siddende her med en kop te lidt endnu”.

Og jeg bruger dem begge. Alt efter humør. Alt efter vejr. Alt efter hvad dagen kræver.

Derfor elsker jeg ballonjakken

Ballonjakken har for mig alt det, jeg elsker ved strik:

  • Et snit, der er moderne uden at være for smart

  • Komfort (meget vigtigt!)

  • En opskrift, der er til at gå til, men som stadig føles gennemarbejdet

  • Mulighed for at lege med garn og udtryk

Det er sådan en opskrift, man vender tilbage til. Og jeg siger ikke, at der kommer en tredje ballonjakke… men jeg udelukker det heller ikke.

Hvis du selv overvejer den, så kan jeg kun sige: gør det. Og vælg garn med hjertet – ballonjakken kan bære det hele.

Garnalternativer til Ballonjakke

I opskriften anbefales det at strikke i garnet Peruvian Highland Wool fra Filcolana sammen med Tilia fra Filcolana. Da Ballonjakken var et af mit allerførste projekter, så valgte jeg at gå med noget billigere garn, da jeg ikke var helt sikker på udfaldet som uerfaren strikker. Jeg har derfor strikket begge varianter i Drops garn hvilket giver en ret billig pris, især den jeg strikkede i Karisma som er noget af det billigste uldgarn på markedet, og så strikkes den kun i 1 tråd. Nu hvor jeg har en ballonjakke mere i støbeskeen, så kunne jeg godt tænke mig at strikke den i Peruvian Highland Wool eller Peer Gynt sammen med en tråd silk mohair, da det giver en rigtig blød strik, som holder en flot form. Ballonjakken kan nemlig godt være lidt tung i det, så det er vigtigt med noget garn der holder formen og gerne har en følgetråd. 

Peruvian Highland Wool

Det er dette garn der anbefales i opskriften sammen med en tråd silkmohair. 

Peruvian Highland Wool er et 100% uldgarn i høj kvalitet, som giver et fast resultat der holder formen. 

Det er derfor et rigtig godt valg til ballonjakken som godt kan være lidt tung. 

 

Drops Karisma

Med Drops Lima kan du strikke en af de billigst mulige sweatre, da Drops Lima i skrivende stund kan købes til ca. 20 kr pr. nøgle. Det giver en pris på ca. 240 kr. så det er en uldsweater i den billigst mulige ende. 

Hjertegarn Lima

Hjertegarn Lima er 100% uld i modsætning til Drops Lima som er uld og alpaca. Det er dette garn jeg har strikket den bordeaux sweater i. Det er også i den prisbillige ende

Peer Gynt fra Sandnes Garn

Peer Gynt fra Sandnes Garn er 100% norsk uld, som fås i mange smukke farver.